I pressen er det fejlagtigt blevet skrevet at Wind Ejendomme (herunder sågar også Allan Wind personligt) skulle være blevet begæret konkurs. Endvidere er der blevet skrevet, at der skulle være blevet begået kreditorflugt i et projektselskab ejet af Wind PartnerInvest, og videre at Wind koncernen skulle være økonomisk presset.
Alt ovenstående er noget totalt usandt vrøvleri.
Det helt groteske er at Wind Ejendomme på intet tidspunkt, er blevet kontaktet af nogen journalist før artiklerne blev skrevet og trykt. Wind Ejendomme har ej heller efterfølgende fået mulighed for at kommentere de vrøvlehistorier, der er blevet skrevet i pressen. (avisen der skrev historien har efterfølgende fjernet historien fra deres avisarkiv på nettet).
Hvad er der egentligt sket?
Ejendomskommanditselskabet Amager Strand (herefter benævnt EAS), som er et projektselskab Wind PartnerInvest står som ejer af, er blevet erklæret konkurs den 24. januar 2011. EAS har været nødlidende i lang tid, og alle parter involveret i og omkring EAS, har meget længe været klar over, at selskabet ville blive erklæret konkurs.
Den eneste part, involveret i EAS, som lider et decideret tab på EAS’ konkurs, er den bank som ydede finansiering til projektselskabet. Ingen andre eksterne parter lider noget tab på at EAS nu afvikles (dvs. der er ikke nogen håndværkere, entreprenører, offentlige myndigheder etc. der uforvarende lider noget tab ved at EAS nu afvikles).
Som led i rekonstruktionen af det nødlidende projektselskab, EAS, blev de grunde selskabet ejede i marts 2010 handlet over i et andet kommanditselskab ejet af Wind PartnerInvest. Dette skete efter krav fra den bank, som havde ydet projektfinansieret til EAS. Banken tog dette skridt, som et alternativ til at gennemføre en – fordyrende og langvarig – tvangsauktion over grundene. På dette tidspunkt var EAS stærkt nødlidende og banken den eneste reelle tilbageværende part involveret i EAS med fortsatte værdier i selskabet. Handelsprisen blev af banken fastsat til en pris svarende til den gæld EAS havde til banken på dette tidspunkt (idet banken ikke ønskede at realisere et endeligt tab på engagementet på dette tidspunkt (dermed ikke sagt at banken ikke havde foretaget hensættelser på engagementet – hvad man stærkt må formode den havde gjort)). Handelsprisen er minimum ca. tre gange højere end den reelle markedsværdi af grundene.
Idet grundene blev handlet ud af EAS til en så høj værdi, er det åbenbart og indlysende for enhver, at der ikke er sket nogen kreditorflugt. EAS har opnået den højst tænkelige pris for grundene.
Det kan endvidere oplyses at de grunde EAS ejede, er særligt uegnede til et salg via en tvangsauktion, idet grundene er meget forurenede og grundene ikke er beliggende matrikulært sammenhængende (kræver dialog med de omkringliggende nabogrunde omkring skellinjer mv.). Skal en acceptabel salgspris opnås, vil det være en forudsætning, at køber får lejlighed til at gennemføre en tilbundsgående due diligence, i en periode, hvor køber har eksklusiv ret til efterfølgende at måtte erhverve grundene (idet Køber afholder store omkostninger ved at gennemføre en sådan due diligence). Det er ikke muligt at give en potentiel køber denne eksklusivitet i en tvangsauktionssituation.
Efter grundene blev handlet ud af EAS blev de efterfølgende – af banken – sat til salg for en pris af ca. kr. 60 mio. Banken ønskede grundene solgt snarest muligt, og gerne før den 1. januar 2011, idet der fra denne dato trådte nye momsregler i kraft, der ville medføre en yderligere værdiforringelse af grundene på ca. 20 %. Var grundene endt på tvangsauktion havde det været meget usandsynligt at grundene var blevet solgt i løbet af 2010 (Indsat: som det fremgår af nyhed af den 12. maj 2011 lykkedes det rent faktisk at afhænde grundene før den 1. januar 2011).
Det er bestemt ikke usædvanligt, at en ikke fyldestgjort panthaver overtager en nødlidende ejendom til en værdi (f.eks. svarende til panthaverens gæld), som overstiger den faktiske markedsværdi, for efterfølgende at gennemføre “et mere kontrolleret salg”, som ovenfor skitseret, med det formål at forsøge at opnå et bedre salg af ejendommen (det sker f.eks. mange gange i forbindelse med ejendomme, der går på tvangsauktion).
Wind-koncernen ikke Økonomisk presset
Wind koncernens maksimale risiko i forhold til projektselskabet EAS har på intet tidspunkt oversteget kr. 6 mio. Selskabet blev stiftet med denne stamkapital/maksimale risiko for Wind PartnerInvest i 2006. Wind PartnerInvest har for længe siden indbetalt den fulde resthæftelse til selskabet.
Wind koncernen har i øvrigt på intet tidspunkt været økonomisk presset – herunder ej heller i løbet af finanskrisen. Dette illustreres bedst ved at henvise til nogle af de nye sager Wind Ejendomme har etableret i løbet af finanskrisen. f.eks.:
- I oktober 2009 etablerede Wind Ejendomme et nyt investeringsprojekt (ca. kr. 66 mio.), som selskabet selv har beholdt 37% af ejerskabet af
- I marts 2010 opnåede Wind Ejendomme byggefinansiering (engagement på ca. kr. 30 mio.) til et projektselskab, som selskabet selv ejer 57 % af
Hvis nogen skulle være i tvivl, har alle ny-udlån til virksomheder i ejendomsbranchen – fra finanskrisen satte ind i efteråret 2008 – været underkastet en minutiøs gennemgang af låntagers økonomi og risikodisponering, forinden sådanne lån har kunne bevilliges. At Wind Ejendomme kunne opnå byggefinansiering ultimo 2009 / primo 2010 til en boligudlejningsejendom hos et pengeinstitut (der vel at mærke ikke i forvejen var involveret i det pågældende projekt) sætter en tyk streg under at Wind Ejendomme ikke er økonomisk presset.
Wind Ejendomme er ikke bekendt med pressens motiver til at skrive at Wind Ejendomme skulle være økonomisk presset.
Wind Ejendomme har altid lagt en meget konservativ linje i forbindelse med at påtage sig risiko i de enkelte projekter. Wind Ejendomme er i dag naturligvis tilfreds med at selskabet lagde en konservativ linje i forhold til etablering af nye projekter perioden 2005 til 2007, hvor det gik meget stærkt i ejendomsbranchen. Wind Ejendomme kunne formentligt have etableret væsentligt flere projekter i denne periode, hvis ikke selskabet havde haft en forsigtig strategi, hvor det var en ubetinget forudsætning, at nye selskaber kun blev etableret, hvis Wind Ejendomme kunne håndtere den givne risiko
(dvs. begrænset hæftelse). Havde Wind Ejendomme ikke valgt den nævnte strategi, havde selskabet formentligt været økonomisk presset i dag.
Pressens omtale
Interessen fra pressens side udspringer fra, at en avis skrev nogle artikler omkring den bank, der havde ydet finansiering til EAS i december 2010. Banken var på dette tidspunkt, hvor skriverierne startede i gang med en kapitaludvidelse på fondsbørsen. En enkelt avis kørte på dette tidspunkt
en negativ artikelserie omkring banken (andre aviser citerede efterfølgende ukritisk uddrag fra disse artikler).
Grotesk er det – at den ovennævnte ejendomshandel blev omtalt meget kritisk i avisen, og mere eller mindre som det rene bedrageri – når det faktisk var det lige modsatte der var tilfældet. Banken handlede alene som den gjorde for at reducere bankens tab, og på ingen måde for at opnå en bedre stilling end de øvrige kreditorer i EAS (læs mere om konkursbegæringen her). Havde banken ikke foranlediget den pågældende ejendomshandel gennemført,
havde banken tabt et betydeligt større beløb.
At beskylde Wind Ejendomme for kreditorflugt er en meget hård beskyldning. Jf. den konkursbegæring – og det retsmøde der blev gennemført i skifteretten den 24. januar 2011, hvor EAS som forventet blev erklæret konkurs – er der da ej heller nogen interessenter i EAS, der anfægter selve handlen af de fire grunde, der blev gennemført i marts 2010. Det er tilsyneladende kun én skribent hos JP, der har den opfattelse !
En del af artiklerne har omhandlet det faktum, at grundene er blevet handlet ud af EAS til en meget høj pris (JP d. 14.12.10), hvilket alt andet lige ikke kan medføre kreditorflugt/svig (som JP ellers skriver dagen efter (!)), da ingen kreditorer derved har fået en forringet stilling. Derfor er mange af artiklerne modsatrettede i deres argumentation og uden logisk sammenhæng, og afslører samtidigt at skribenten ikke har begreb om hvad han skriver om.
(Indsat den 31.03.2011: Det kan iøvrigt konstateres, at JP har fjernet den artikel, hvori det blev postuleret at Wind Ejendomme havde begået kreditflugt, fra JPs egne arkiver (www.epn.dk). De øvrige vrøvlehistorier omkring Wind Ejendomme, herunder at selskabet skulle være økonomisk presset pga. nærværende sag, er stadig at finde i deres arkiver).
De fuldstændigt uacceptable skriverier har været stærkt generende for virksomheden og dens ansatte. Virksomheden har mistet omsætning/indtjening, og dens troværdighed – hos parter som kun kender virksomheden gennem pressen – er i sagens natur blevet betydeligt skadet.
Tillid er en absolut nødvendigt at have for en virksomheden, der beskæftiger sig med etablering og udbud af ejendomsinvesteringer, især i forhold til investorer. Mange investorer, som investerer i fast ejendom har ikke selv den nødvendige indsigt i ejendomsbranchen, hvorfor de i højere grad investerer i de personer der står bag investeringsprojekterne, end det egentlige projekt. Tillid er derfor helt afgørende.
Wind Ejendomme
Wind Ejendomme har siden virksomhedens etablering for næsten 10 år siden konstant bestræbt sig på at drive en redelig forretning, hvor virksomhedens samarbejdspartnere, investorer og andre interessenter gerne skulle have opnået tillid til virksomheden.
Samtlige investeringsprojekter virksomheden har gennemført – sammen med private investorer – har givet store overskud.
Wind Ejendomme har siden virksomhedens etablering (f.s.v.a. “10-mands-K/S”‘er):
- haft de laveste etablerings- og administrationshonorarer i branchen,
- opfandt idéen om altid at være medinvestor på lige fod med de øvrige investorer i de projekter som virksomheden etablerer, og
- har altid ladet det være op til investorkredsen i det enkelte projekt – hvorvidt og hvor længe – de ønsker Wind Ejendomme skal være administrator for det pågældende projekt (dvs. ingen flerårlige bindinger af dyre administrationsaftaler).
Wind Ejendomme etablerede og udbød ingen investeringsprojekter (“10-mands-K/S”‘er) i perioden 2005-2008, hvor markedet kogte over (idet markedsprisernes vurderedes til at være for høje), men valgte i stedet at afhænde ca. 2/3 af de investeringsprojekter virksomheden havde etableret i perioden 2002 til 2005. I perioden 2005 til 2009 beskæftigede Wind Ejendomme sig primært med udvikling af boligprojekter, i hvilken forbindelse Wind Ejendommes væsentligste opgave var, at fungere som de enkelte projektselskabers ansvarlige projektudvikler.
Wind PartnerInvest er søsterselskab til Wind Ejendomme. Begge selskaber ejes 100 % af Wind Holding.