Nyhed

Scandic Hotel Berlin v2

Scandic Hotel Berlin

Stort hotel i centrum af Berlin med over 500 værelser

Wind Ejendomme yder rådgivning til Schaumann Properties (SP), i forbindelse med SP’s salg af et større investeringprojekt, K/S Scandic Potsdamer Platz Berlin, til private investorer.

 

K/S Scandic Potsdamer Platz Berlin har erhvervet en attraktiv byggegrund centralt placeret i Berlin (ved Postdamer Platz). På byggegrunden opføres en hotelejendom med 567 hotelværelser, og tilhørende konferencefaciliteter.

 

K/S Scandic Potsdamer Platz Berlin indgår en totalentrepriseaftale, på “Turn Key”-vilkår, omkring opførelse af ejendommen i tidsrummet primo 2008 til medio 2010.

 

K/S Scandic Potsdamer Platz Berlin har indgået en lejekontrakt aftale med Scandic Hotels AB omkring hoteldriften af ejendommen i 15 år. Lejeindtægten, som Scandic Hotels AB erlægger for leje af bygningen, er afhængig af hotelkædens omsætning i hotellet (der er dog aftalt en minimums leje).

 

Projektværdien udgør ca. DKK 900 millioner. Investeringens startafkast forventes at udgøre ca. 5,5% det første år (tilnærmet beregning) efter alle omkostninger.

 

Schaumann Properties A/S er noteret på fondsbørsen i København.

 

Scandic Hotels AB, der er ejet af EQT, er Scandinaviens førende hotelkæde med 129 hoteller (ca. 23.000 værelser) i 9 lande (pr. marts 2007). I det senest offentligt tilgængelige årsregnskab udgjorde kædes egenkapital ca. Euro 135 mio.

 

EQT er en nordisk equityfond med hovedsæde i Sverige. EQT forvalter ca. EURO 10,5 milliarder fordelt på 10 fonde. Sammenlagt har EQT-fondene investeret ca. EURO 5 milliarder i 50 virksomheder i alt.