Det konsortium Wind Ejendomme har afgivet prækvalifikationsbud på første etape af Pier 4 i Århus Havn i samarbejde med, er blevet udvalgt – blandt 4 andre – til at afgive et egentligt købstilbud på grunden.
Første etape af Pier 4 i Århus Havn består af en byggegrund med en byggeret på ca. 40.000 m² boligetageareal og ca. 18.000 m² byggeret til erhvervsformål. Erhververen af jordstykket bliver forpligtet til at udføre nogle omfattende jordmodningsarbejder.
De 4 andre prækvalificerede hold er (hovedaktørerne i holdene): Sjælsø, NCC/Kuben, Keops og MT Højgaard.
Det prækvalificerede team, udgør udover Wind Ejendomme, Babcock & Brown, Foster + Partners(engelsk arkitektfirma), Dissing+Weitling, Årstidernes Arkitekter, SLA (landskabsarkitekter), abt (hollandsk ingeniørfirma) og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.