Om Wind Ejendomme 

Siden ca. 2010 er Wind Ejendomme blevet drevet, som ejerfamiliens investeringsben indenfor investering i fast ejendom. Virksomheden investerer i dag primært i velbeliggende erhvervsejerlejligheder på handelsstrøg i hovedstadsområdet.

 

Virksomheden foretager i dag kun nye investeringer i eget regi, og etablerer ikke længere ejendomsprojekter med passive medinvestorer, som virksomheden gjorde fra etableringen i 2002 til 2009. 

 

Wind Ejendomme har p.t. en ejendomsportefølje med en dagsværdi på ca. DKK 175 mio. (ultimo 2023). 

Den helejede del af ejendomsporteføljen indeholder ca. 40 lejemål. 

Den del af porteføljen, hvor Wind Ejendomme er delvis ejer (1/3 ejerskab), har ligeledes ca. 40 lejemål i alt.

 

Fremmedfinansieringen udgør ca. DKK 110 mio.  

 

Selskabet besidder kompetence inden for udvikling og drift – samt investering i –  erhvervs- og boligudlejningsejendomme. 


Wind Ejendommes hovedaktionær, Allan Wind, har arbejdet i  ejendomsbranchen siden 1994. Først hos EDC Poul Erik Bech (i en intern funktion), dernæst hos InvestorPartner / Keops i otte år (senest som projektdirektør), hvorefter Wind Ejendomme blev etableret. 

 

I perioden 2002 til 2005 hed virksomheden Wind & Mølhave, og blev i de første tre drevet sammen med Jan Mølhave.

Bestyrelse i Wind Ejendomme (i driftsselskabet)

– Kjeld Pedersen (Partner hos RED Ejendomsmæglerfirma)

– Regnar Lykou (Kontorchef Nykredit, Statsaut.revisor)

 

FORHISTORIE

Investeringer med private investorer

I perioden 2002 frem til 2009 etablerede Wind Ejendomme

ejendomsinvesteringsprojekter, hvor private investorer deltog, som passive investeringspartnere på lige fod med Wind Ejendomme.

Frem til i dag er alle projekter med private investorer – på nær et – blevet afviklet igen…alle med pæne overskud.
Salgssummen for ejendommene i de afviklede investeringsprojekter udgjorde i alt ca. DKK 1,25 mia. Den samlede fortjeneste har udgjort ca. DKK ½ mia. før skat. Heraf har Wind Ejendomme selv oppebåret ca. 1/4 heraf (bruttoindtægt).

FORHISTORIE

Projektudvikling

I perioden 2004 til 2008 havde virksomheden tillige en projektudviklingsafdeling, som udviklede forskellige
nybygningsprojekter af primært beboelsesejerlejligheder.

De projektudviklingsprojekter, som blev afsluttet senest i 2006 gav overskud. 

To større udviklingsprojekter som var igangværende da “finanskrisen” indtraf i 2007 gik begge konkurs, pga. manglende salg af lejligheder. Begge de to projekter var finansieret med “venture” -kapital, som skulle have modtaget den overvejende andel af den forventede fortjeneste. Wind Ejendommes primære opgave i de to projekter var at varetage developeropgaven. Wind Ejendomme havde påtaget sig en maksimal hæftelse på DKK ca. 10 mio. i forbindelse med de to projekters etablering. Den fulde hæftelse blev efterfølgende kaldt (PS: Wind Ejendomme har på intet tidspunkt været i finansielle problemer).

UDVIKLING AF KOLLEGIER

 

Wind Ejendomme har særlig erfaring i udvikling og drift af ejendomme udlejet til studerende (dvs. kollegieejendomme). 

 

I perioden 2003 til 2010 gennemførte Wind Ejendomme flere nyudviklingsprojekter af kollegieejendomme i København/Frederiksberg. På daværende tidspunkt var der få ejendomsudviklere der beskæftigede sig med udvikling – og drift – af den ejendomstype. 

 

I perioden 2017 til 2021 blev alle Wind Ejendommes investeringer i kollegieejendomme afhændet (alle med fine afkast).